Geologi i Flandern Rundt

Det er ikke ofte, at en normalt meget stille gade, væk fra byens travlhed, er centrum for opmærksomheden. Medmindre forårsklassikerne starter, og opløbet til Paterberg, starten på finalen i E3 Saxo Classic og den sidste stigning før mål i Flandern Rundt, gik jordskred. Det er tid til at se på geologien i Flandern Rundt og E3.

Geo-Sports.org forbinder geologi med cykling gennem daglige blogs under Tour de France (Femmes) og de fem monumenter i vores sport. Og der er ikke noget andet sted, hvor racerløb og geologi er så sammenflettet i denne måned som i Middelloopstraat i Kluisbergen.

Lad det regne

De lave lande har oplevet rekordstore nedbørsmængder i de seneste måneder. I provinsen Vestflandern var der mange oversvømmelser, men også i andre provinser som Østflandern, hvor Paterberg ligger, skabte det rigelige regnvand problemer. I Middelloopstraat, den sidste indfaldsvej til Paterberg, førte det til et jordskred.

Jorden der kollapsede bogstaveligt talt ved siden af vejen. For at forklare, hvorfor det skete her og bragte E3’s og Ronde’s passage over denne ikoniske stigning i fare, er vi nødt til at grave i den geologiske historie.

De flamske Ardenner er en del af plateauet i det centrale Belgien. Du husker det måske fra geografitimerne: flade horisonter, indskårne dale. I modsætning til de mere østlige regioner i det centrale Belgien er dalene i de flamske Ardenner dybere indskåret og tættere på hinanden. Så man får stejlere skråninger, hvilket er grunden til, at cykelløb så ofte findes her. Men de stejle skråninger er forbundet med større risici.

Fra venstre mod højre på disse digitale højdemodeller: de flamske Ardenner/Pays des Collines, Brabant og Haspengouw (Kilde: DHM Geopunt Vlaanderen, modificeret af Marc De Jonghe)

Landskredets geologi

Ud over de kulinariske specialiteter som geutelingen og mattentaarten er de flamske Ardenner også kendt for deres rutsjebaner. Her kommer Flandern Rundt’s geologi i spil. Den på Middelloopstraat er bestemt ikke den første. Det er geologisk og geomorfologisk set et specielt og interessant fænomen. Her er et eksempel fra den nyere historie.

Hekkebrugstraat, Oudenaarde i 1995 (af Marc De Jonghe)

Jordskredet

I palæogen – fra 66 til 23 millioner år siden – bestod de flamske Ardenner mest af lavvandede (nord)have og floder. Disse floder førte sand-, silt- og lerpartikler til havet, hvor de blev aflejret oven på hinanden i lag. Vi ser to bjergartstyper i disse lag: sandsten, bragt af floder og aflejret tæt på kysten, modificeret af de stormbølger, der hvirvlede havbunden op. Og hvor havet blev dybere og vandet roligere, blev der aflejret flere lerpartikler.

Havniveauet var ikke konstant, men gik op og ned. Også den underliggende kontinentale skorpe sank eller hævede sig. Ler- og sandlagene – og alle blandinger af disse – fik et uregelmæssigt udseende. Disse lag er arrangeret i såkaldte formationer, som denne figur af Muziekberg viser. Bemærk, at den lodrette skala er overdrevet ca. 50 gange.

Det er her, de to hovedmistænkte for vores jordskred kommer ind i billedet: Aalbeke-leret (Kortrijk-formationen; KoAa) og Merelbeke-leret (Gentbrugge-formationen; GeMe). Hvor disse lag forekommer på en skråning, er sandsynligheden for et jordskred stor.

Gerningsstedet

På LIDAR Hillshade-optagelserne er de mulige steder for jordskred godt afspejlet forskellige steder langs De Ronde. Hvad skal der egentlig til for at opnå sådan et fænomen? For det første har du brug for højdeforskelle i landskabet, som vi blandt andet finder ved Koppenberg, Broektestraat nær Oude Kwaremont og på Ronsebaan efter Kwaremont.

Fra en hældning på 5 til 10% kan der opstå jordskred. Til sammenligning er den gennemsnitlige hældning på Paterberg 12,5 % med den stejleste del helt oppe på 20 %.

For det andet skal der findes egnede geologiske lag i undergrunden: de førnævnte formationer i Kortrijk og Merelbeke. Disse lerlag indeholder smectit. Det er lermineraler, der kan absorbere vand. Det betyder, at vandet lægger sig mellem lerpartiklerne. De svulmer op, så at sige. En af effekterne af dette er, at skråningens forskydningsmodstand reduceres.

Suspenderet vand

Over disse svært gennemtrængelige lerlag forbliver grundvandet i de sandede lag mellem sand- eller siltpartiklerne fra de gamle floder og have. Efter lange perioder med nedbør bliver mere grundvand suspenderet mellem partiklerne over lerlaget. Vi kalder det et svævende vandlag. Det får friktionskræfterne mellem partiklerne til at falde. De begynder også at ‘svæve’ mere, Archimedes, ikke? Det er nok til at sætte skrænten i bevægelse. Ikke partikel for partikel, men ‘en masse’. Et jordskred er en massebevægelse, og den kan være massiv.

Jordskreddet ved ‘Hekkebrugstraat’ (1995), vest for Ladeuze, er det mest undersøgte. Den gled ned til mere end syv meter på toppen, og nedslaget skete op til 200 meter væk. Her var det leret i Aalbeke, der forårsagede glidningen. Læs mere om dette casestudie.

Teknisk baggrund

Et skred har en stejl kant på toppen og derefter ofte en modhældning. Det skyldes, at glidefladen er konkav og derfor skråner bagud. Det er som regel let at se på vegetationen, fordi træerne så vil hælde bagud. Et større antal stejle kanter og modhældninger er mulige ved store glidninger.

Dybere nede ender gradienten med en ‘fod’. Det er her, lettelsen stiger højere end før. På illustrationen nedenfor viser dobbeltpilen, hvor dybt og hvor langt massen flyttede sig. I tilfældet med Hekkebrugstraat var højden mere end to meter.

Mere info i denne miljørapport.

Og hvad så nu?

Kluisbergen Kommune måtte handle hurtigt for at udbedre de sætninger, der var ved Middelloopstraat efter ugerne med regn før jul 2023. Over en strækning på mere end 70 meter gled skråningen ned langs en op til tre meter dyb, stejl skrænt. Træhegnet blev fundet dernede. Bemærk også det orange rør, der kommer ud der, og som førte regnvand under vejen ned i skrænten. At bruge endnu mere vand som smøremiddel til det jordskred var måske ikke så god en idé set i bakspejlet.

Foto Filip Keirse

E3 Saxo Classic er på kalenderen den 22. marts og De Ronde ni dage senere. Hvad er De Ronde uden makkerparret Kwaremont og Paterberg?

Der er nu blevet boret i jernplader og hulrummene ved siden af vejen. De er ved at blive fyldt op for at sikre, at sætningerne ikke bliver værre. Betonen er ved at hærde. Hegnene er repareret, og vejen er stabiliseret. De er allerede åbne for cyklister og åbner igen for biler torsdagen før E3 Saxo Classic.

Foto Filip Keirse (15. marts)

Det var et kapløb med tiden, som ikke kun holdt cykelfans i spænding, men også kassereren i Kluisbergen kommune, for denne geologiske forhindring på vejen mod æren i E3 og De Ronde er bestemt ikke billig. Det koster 300.000 euro! Næste gang, der skal bygges veje i denne geologisk meget interessante region, kan man måske spørge en lokal geolog til råds. Det kan spare dig for en masse penge og stress. God konkurrence alle sammen!

Douwe van Hinsbergen var på stedet for at vise dig noget mere Tour of Flanders-geologi. Han forklarer, hvordan man laver en flamsk bakke.

Del


Udgivet

i

af

Tags:

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.