Tour de France Femmes starter i dag i centrum af Clermont Ferrand, der er hjemsted for en vulkansk katedral. Området omkring Clermont Ferrand er velkendt af geologer for Chaine des Puys(se etape 9). For at minde dig om det: Det er en 32 km lang kæde af 80 vulkaner. Puy de Dôme er den mest berømte og fremtrædende.
Når helikopterne cirkler rundt om udgangspunktet, vil du helt sikkert få et godt overblik over kæden. Men snart vil din opmærksomhed også blive henledt på den store sorte romansk-gotiske katedral, Notre Dame de l’Assomption. Den tårner sig op over byen. Den enorme, mørkfarvede katedral fra det 13. århundrede med sine markante spir og fine arkitektoniske detaljer er et ikonisk syn. Det er ikke mindst på grund af den særlige type sten, der er brugt til konstruktionen. Det er en vulkansk katedral!
Katedralens klipper
Hele katedralens vægge og spir er bygget af blokke af sort størknet lava, kaldet Pierre de Volvic. På grund af sin hårdhed og homogene struktur, der indeholder mange små uregelmæssigt formede bobler (vakuoler), er denne basaltiske bjergart både et stærkt og let materiale, der er nemt at skulpturere. Bygmestrene var heldige at have dette fremragende byggemateriale i deres nærhed. Det gjorde det muligt for dem at designe så stor en katedral med slanke og høje tårne og en masse små detaljer.
På den tid, hvor vores vulkanske katedral blev bygget (fra 1248), var det naturligvis umuligt at transportere tunge materialer over land over længere afstande. Bygherrerne måtte forlade sig på lokale ressourcer. Pierre de Volvic brydes ca. 20 km nordvest for Clermont Ferrand. Rytterne når landsbyen Volvic, der i Frankrig især er kendt for sin mineralvandskilde, mod slutningen af dagens tur. Stenene er brudt fra en lavastrøm fra den nordligste vulkan i Chaine des Puys, Puy de la Nugère (vest for Volvic).
Den vulkanske oprindelse af byggematerialet
Vores vulkanske katedral er bygget af – eh ja – vulkansk byggemateriale. Puy de la Nugère er en udslukt stratovulkan. Den havde en kompleks historie med flere udbrud, der resulterede i dannelsen af en cylindrisk kegle med en lagdelt struktur. I dag er vulkanen dækket af en tæt skov, men dens struktur med det 82 meter brede hovedkrater er stadig synlig i landskabet.
Den lava, som katedralens byggesten stammer fra, blev frigivet under et af de seneste udbrud for 10.000 år siden. Den havde et meget højt gasindhold (vand, kuldioxid og svovldioxid), og udbruddet var derfor meget eksplosivt. En lille del af gassen blev fanget i lavaen. Men størstedelen blev frigivet til atmosfæren i en tæt sky sammen med aerosolpartikler, dråber og aske. Et fremtrædende eksempel på en lignende vulkan, der stadig er aktiv, er Eyjafjallajökull på Island. Du husker måske, at den udløste en så stor askesky under et udbrud i 2010, at flytrafikken over hele verden blev afbrudt i flere dage. Et andet eksempel er Mount Tambora. Dette udbrud forårsagede en global klimaanomali. Det resulterede i en landbrugskatastrofe og hungersnød i Central- og Sydeuropa og Nordøstamerika.
Pioner: Katia Krafft
Hvis du vil opleve intensiteten af vulkanudbrud, bør du se følgende trailer fra en film fra 2022 om den banebrydende vulkanolog Katia Krafft og hendes mand Maurices liv og karriere.
Parret dokumenterede og leverede foto- og filmmateriale af næsten alle vulkanudbrud mellem 1975 og 1992. De har også skrevet flere bøger om aktive vulkaner rundt om på kloden. Derudover oplyste de befolkningen, der bor i nærheden af vulkanerne, om de potentielle farer. Katia Kraffts bidrag er bemærkelsesværdige. Hun var blandt de få vulkanologer, der vovede sig helt ud til kanten af kraterne for at måle gasudslip og indsamle mineralprøver.
Opbygning af fremtiden
Der er flere andre bjergarter med vulkansk oprindelse, men med andre egenskaber, som granit eller tuf, der bruges i byggeriet til forskellige formål. I dag er det kun en ubetydelig del af nye bygninger, der opføres i natursten. Beton er langt det mest populære byggemateriale. Men den globale produktion af beton er i sig selv ansvarlig for 8-10% af den globale CO2-udledning. Kan lokale naturbyggesten være etCO2-neutralt alternativ til nutidens byggeindustri?
