Vand og is spiller en vigtig rolle i dagens scene: i fortiden, på en varm dag som i dag og i fremtiden.
Rytterne starter i dag i en landsby, der engang var skueplads for en af de dødeligste katastrofer nogensinde forårsaget af en gletsjer. Midt om natten den 11. juli 1892 ødelagde en oversvømmelse landsbyen Saint-Gervais-Le Fayet. Det forårsagede 175 dødsfald. Oversvømmelsen var en blanding af vand, sten og mudder. Kilden til katastrofen var Tête Rousse-gletsjeren, der ligger ca. 15 km sydøst for Saint-Gervais på nordsiden af Mont Blanc.
Inde i gletsjeren var der en skjult lomme med smeltevand. Da isen brast, blev 200.000m3 vand og is frigivet. Den flød ned gennem dalen og ødelagde alt på sin vej, indtil den ramte landsbyen. I nyere tid blev der fundet nye vandlommer i 2011, 2013 og 2014. Der blev installeret et automatisk alarmsystem. Over seks millioner euro blev brugt på at overvåge og pumpe vand ud af gletsjerens hulrum. Det beskytter de 3000 mennesker, der bor i byen St. Se også https://youtu.be/ALKzWQfBRhc.
Klimaforandringer og gletsjere
Gletsjere udgør ikke kun en trussel, de er også en vigtig kilde til vand, især under tørkeperioder. I dag kører rytterne gennem et hotspot for gletsjerforandringer. Satellitbilleder viste, at gletsjerne i Alperne i perioden mellem 2000 og 2019 mistede mere end en meter i tykkelse hvert år. Det svarer til 1,7 gigaton is. Hvert eneste år. Det er nok drikkevand til at forsyne alle Tour de France-rytterne med vand til 40 millioner års Tour de France. (Vi antager, at 200 ryttere drikker 10 liter vand om dagen i løbet af 21 etaper).
Ingen steder i verden trækker gletsjere sig tilbage og mister masse så hurtigt som i Alperne. De visuelle beviser på disse gletsjerforandringer er dramatiske. Det varer ikke længe, før størstedelen af gletsjerne i Europa er forsvundet. De seneste prognoser viser, at selv hvis det lykkes os at holde den globale opvarmning under 1,5 °C, vil kun omkring 20 % af gletsjerisen i Alperne være tilbage ved udgangen af dette århundrede.
Tilpasning til klimaforandringer
Nedsmeltningen af gletsjerne har alvorlige konsekvenser for både turisme, naturkatastrofer, vandkraft og vandforsyning. Vi bør ikke kun forsøge at holde op med at brænde fossile brændstoffer og gå over til mere bæredygtige energikilder. Det vil stoppe yderligere katastrofal afsmeltning af gletsjerne. Men derudover er vi også nødt til at tilpasse os disse forandringer, da mange af dem allerede er irreversible.
En mulighed er at skabe kunstige buffere af vand. De kan bruges, når der er et stort behov for elektricitet eller vand. Et godt eksempel på en sådan menneskeskabt buffer er Roselend-søen. Det er en fast del af Tour de France på stigningen fra Beaufort til Cormet de Roselend. Konstruktionen af denne dæmning var færdig i 1962. Dæmningen er omkring 150 meter høj og bruges primært til produktion af vandkraft. Den kan opbevare omkring 187 millionerm3 vand. For at sætte det i perspektiv er det ca. 10% af, hvad gletsjerne i Alperne taber hvert år.
Med andre ord er vi nødt til at bygge ti Roselend-reservoirer hvert år for at opbevare det smeltevand fra gletsjerne, som ellers ville gå tabt i havet. Det er en skræmmende sandhed. Vi er nødt til at handle nu, hvis vi fortsat vil nyde at se feltet i disse smukke gletsjerlandskaber af vand og is i de kommende år.
