Et glas vin er synonymt med Frankrig. Mens vi nyder et glas vin, rejser vi gennem tiden for at se, hvad den jord, som vinmarkerne vokser på, er lavet af.
Dagens flade etape går fra Mont-de-Marsan til Bordeaux og fører rytterne gennem Aquitaine-bassinet nord for Pyrenæerne. Dette bassin er det næststørste sedimentære bassin efter Paris-bassinet. Se på det, som om det var et gigantisk badekar, der langsomt fyldes op med marine og senere kontinentale sedimenter siden Nedre Trias (~252-201 millioner år siden). En flad etape kan være ganske begivenhedsløs, men geologisk set er dette område meget interessant. Kom så!
Ammonitter
Typen af sedimenter i dette bassin blev oprindeligt bestemt af det høje havniveau. Det efterlod muddersten, karbonataflejringer og mergel. De marine kalksten, der blev aflejret i den tidlige jura (for ca. 200-180 millioner år siden), er velkendte for bevarelsen af ammonitter. Disse ammonitter er fossiler af en gruppe nu uddøde havbløddyr. Fordi de findes her, ved man, at dette engang var et hav.
Ammonitter er også meget nyttige som “indeksfossiler” til datering af sedimentære aflejringer. Forekomsten af visse arter er begrænset til et bestemt interval i geologisk tid. Næsten alle ammonitter, der trivedes i juratiden, var relateret til familien Psiloceratidae. De var de eneste overlevende fra Perm-Trias-udryddelsen for ca. 251 millioner år siden. Denne udryddelsesbegivenhed er blevet sat i forbindelse med en stor mængdeCO2 udledt af vulkanisme. Det resulterede i en kraftig forsuring af havene, hvilket forhindrede dannelsen af de karbonater, som ammonitter er bygget af. En mere kendt udryddelsesbegivenhed er asteroidenedslaget, der dræbte alle dinosaurerne. Den forlod Chicxulub-krateret på Yucatan-halvøen (Mexico) for ca. 66 millioner år siden. Ammonitterne uddøde sammen med 75% af alle arter på Jorden.
Er der nogen, der vil have et glas vin?
I Miocæn (for ca. 23-5 millioner år siden) begyndte havet at bevæge sig. Det ændrede sedimenttypen fra hovedsageligt marine til mere sølignende og senere kontinentale sedimenter. På dette tidspunkt begyndte også det flodnetværk, der afvander Centralmassivet, at tage form. Specifikt har Garonne-flodens løb, som følges på de sidste 55 km af etapen, været på plads siden Pliocæn (~5-2,5 millioner år siden). Garonne-floden har sit udspring i Pyrenæerne. Den transporterer forvitret stenmateriale fra disse bjerge til Girondes flodmunding nær Bordeaux, hvor etapen slutter. På sin vej efterlader floden forvitret stenmateriale på sine bredder, som sammen med de underliggende marine kalkaflejringer inklusive ammonitfossilerne danner den perfekte jord til dyrkning af vin.
Gruset gør jorden gennemtrængelig. Det gør, at regnvandet bliver i jorden i stedet for at løbe væk, og det betyder glade druer. De underliggende kalksten leverer til gengæld calcium til jorden. Det er et vigtigt næringsstof for vinranker og bidrager til druernes fasthed. Den unikke kombination af grus, som Garonne-floden tilfører fra Pyrenæerne, og ler og kalksten, der er aflejret under tidligere tiders havforhold, gør vinene fra Bordeaux-regionen så berømte, som de er.
Lokal variation
Nogle afsluttende ord om den første del af denne etape, som fører gennem Landes Forest National Park. Denne park dækker et område, der er dækket af vindaflejret sand under kolde og tørre istider i Pleistocæn (2,5 millioner år – 11,7 tusind år siden).
Sandet fyldte den fordybning, som havet efterlod, da det trak sig tilbage. Den efterlod også en ufrugtbar og våd zone, som ikke var attraktiv for mennesker, og som derfor stort set var ubeboet. Området blev drænet i det 18.-19. århundrede og omdannet til fyrreskov for at stoppe erosionen af den sandede jord.
Forskellen i sedimenttype og -alder mellem Landes-skoven (sand fra Pleistocæn) og vinmarkerne (forvitret stenmateriale fra Pyrenæerne blandet med marine sedimenter fra Tertiærtiden) på Garonne-flodens bredder resulterer ikke kun i et meget distinkt landskab og arealanvendelse, men er også let genkendelig på jordbundskortet over Frankrig.
